Jeg har altid tegnet, men af og til opstår lange pauser, når hverdagen, jobbet, familien, har fyldt meget. For et par år siden genfandt jeg glæden fordi en veninde fik mig med på, at vi skulle lave en lille skitse hver dag i et år – og sende dem til hinanden. Det lykkedes – og det var sjovt og berigende.
Vi fik et indblik i hinandens liv som var bevægende og positivt for mig. Men hvad der blev endnu mere tydeligt var, at de øjeblikket hvor jeg tegnede den hurtige skitse, var øjeblikke hvor jeg virkelig var til stede. Det er denne følelse af tilstedeværelse, som for mig er den største gave ved at tegne og male. Hvis der så kommer et resultatet ud af det, som andre kan lide, er det bare en ekstra glæde.
Da året var omme, stoppede aftalen om ”dagligskitser”, og jeg holdt langsomt op med at fylde siderne i de små sorte skitsebøger. Jeg er ikke helt klar over, hvorfor jeg mistede lysten, men jeg venter og håber den kommer tilbage. Og jeg har så småt tænkt på et nyt projekt nemlig skitser om alderdommens mange facetter. Men så er der også naturen, som kalder – og glæden ved at se på andres kunst. Vi får se, hvad der sker.
